Har du sort bælte i ledelse og forstand på planter?

Nygaards planteskole søger en afdelingsansvarlig jordbrugsteknolog/produktionsgartner til vores potteplads, med tiltrædelse hurtigst muligt. Er du en fagligt knalddygtig jordbrugsteknolog og brænder du for planter til have- og anlægsbrug, så er det dig vi søger.

 

Stillingen:
På en typisk dag skal du forvente at du skal planlægge og prioritere produktionsopgaver fra morgenstunden, suse ud og lave sygdoms- eller skadedyrskontrol inden middag, samtidigt med at du hjælper og motiverer ’dine folk’ i produktionen. Om eftermiddagen bliver du måske nødt til at kaste dine planer ud til højre, for at springe til og hjælpe dine kollegaer med at blive færdige med dagens ordrer.

Kort sagt: Du får en varieret hverdag med flere forskellige kasketter.

 

Hvad søger vi?
Du er først og fremmest fagligt velfunderet og komfortabel med lederrollen. Du er ikke bange for regn eller slud. Du taler lige godt med direktøren og med smeden. Du kan lide at tage fat og tager det med et smil, når dine planer må ændres fordi kollegaerne kalder på din hjælp. Du er punktlig og sørger for, at dine folk ved hvad deres næste opgave er.

Du har som minimum følgende faglige kompetencer:

  • Du er jordbrugsteknolog eller faglært gartner
  • Du har kørekort til traktor/bil (og også gerne truckcertifikat)
  • Du er komfortabel med IT og kan arbejde i Excel
  • Det er supergodt, hvis du også har sprøjtecertifikat

 

Hvad tilbyder vi dig?

  • Du får mulighed for at påvirke planteskolens fremtidige sortiment og retning, vi tilbyder også muligheden for at indgå i ejerkredsen, hvis du er den rette person.
  • Du får frihed til at planlægge din dag og muligheden for masser af frisk luft.
  • Du får gode kollegaer der kan grine af sig selv og hinanden og som elsker kage.
  • Du får adgang til kurser og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt.
  • Læs mere om os og se hvorfor vi brænder for det vi laver i affsnittet 'Om os' her på siden.

 

Løn aftaler vi ved ansættelsen, Nygaards Planteskole er dækket af overenskomsten mellem 3F og GLS-A.
Vi afholder samtaler løbende, indtil vi finder det rigtige match og derfor er der ingen ansøgningsfrist. Vil du høre mere om os og stillingen så ring på 75 36 60 88, vi er klar til en uformel snak.

Din ansøgning skal sendes til Søren Nygaard på snj@nygaardsplanteskole.dk .

Jordbrugsteknolog med sort bælte i ledelse

Har du sort bælte i ledelse og forstand på planter?

Kontakt & support (kun engros)
+45 75 36 60 88
Kongeåvej 10
6600 Vejen